Referat - juni 2010
Torsdag d. 17. juni 2010 kl. 16.00
Grupperum 2 (ved siden af kantinen)
Fraværende: Morten S. Pedersen, Erik Jakobsen.
Fremmødte suppleanter: Mette Pilegaard.
DAGSORDEN
1. Godkendelse af referat
Referatet blev godkendt.
2. Post og meddelelser
• Kultur- og Fritidsafdelingen v/ Birgitte Skriver
Afbud fra Birgitte Skriver.
• Formand
Orienterede om fremsendt høringssvar til Svendborg Kommune vedr.
besparelsesforslag i 2011 - 2014 inden for Svendborg Musikråd og
Stadsensembleordningen.
Årets Slå Ørerne Ud-program
blev uddelt.
• Rådsmedlemmer
Michael Schlamovitz orienterede om spillestedet Danninghus på Tåsinge.
Marie Wärme orienterede om et gratis koncerttilbud til efteråret for børn fra
Odense Symfoniorkester til Svendborg Kommune. Der arbejdes i øjeblikket på at
finde et velegnet koncertlokale.
3. Orientering fra kassereren
- budgetkontrol
Budgetkontrol blev taget til efterretning.
4. Behandling af indkomne ansøgninger
- Café A’roma v/ Ole Dorf Thomsen ansøger om et tilskud på kr. 6.000 til
koncertudgifter i forbindelse med caféens 15 års fødselsdags-musikarrangement,
som afholdes fredag aften d. 6. august under Svendborg Festdages Kulturnat.
Arrangementet er en årlig tilbagevendende begivenhed, og der præsenteres primært
lokale orkestre suppleret med et enkelt hovednavn udefra. I år spiller Mikkel
Nordsø/Trine Rehling/Ole Theil. De lokale medvirkende er: Zoloft & Co, Steff &
Weber, Trolle & Olle, Summertime, Jan Schønemann & Pete Gunner, Troels Bernheim
og Melanic.
Ansøgningen blev imødekommet med en underskudsgaranti på kr. 6.000.
Det blev besluttet ikke at støtte Café Aromas musikaktiviteter fremover, idet
Musikrådet ønsker at håndhæve reglerne om ikke at yde tilskud til kommunale
institutioner. Rådet vil desuden foreslå, at ansøger overvejer at opkræve
entrébetaling i lighed med andre musikarrangører.
- Dansk Musiker Forbund i Svendborg v/ Halvor A.P. ansøger om et tilskud på kr.
22.000 til udgifter i forbindelse med projekt Musik Event Sydfyn, der planlægges
afviklet i dagene 28. 29. 30. oktober i Borgerforeningen. Formålet er bl.a. at
fremme samarbejdet mellem amatører og professionelle musikere, at give indblik i
Sydfyns rige musikliv fra nybegyndere til professionelle og fremme samarbejdet
mellem foreninger, institutioner og musikgenerer, men også at få flere fagligt
organiseret.
Projektet vil bl.a. indeholde uddeling af DMF's Levende Musikpris, åben scene,
Jazz'n Poetry samt koncerter med lokale udøvere og kendte Svendborgmusikere.
Ansøgningen blev imødekommet med en underskudsgaranti på kr. 10.000.
Rådet vil foreslå Dansk Musiker Forbund at opkræve entrébetaling i lighed med
andre musikarrangører.
- Det lokale orkester Christian Søgaard Trio v/ Christian Søgaard ansøger om et
tilskud på kr. 5.000 til udgifter i forbindelse med en CD-udgivelse Trioen har
eksisteret 5 år og har nu besluttet at udgive deres anden CD, der I endnu højere
grad end den første, vil lægge vægt på den gode tekst. Søgaard har i de sidste
år intensiveret sit samarbejde med de to anerkendte tekstforfattere Rune T.
Kidde og Pernille Plaetner. Indspilningerne skal foregå i Afruit Studio i
Ballerup.
Ansøgningen blev imødekommet i henhold til rådets regler om støtte til CD-indspilning.
- Den lokale duo FaceLifters v/ Ole Dorf Thomsen ansøger om et tilskud på kr.
1.741,50 fra Koncerthonorar-ordningen i forbindelse med en koncert på Arne B
torsdag d. 29. juli.
Ansøgningen blev imødekommet.
5. Rådets indsatsområde for 2010
- en fortsat drøftelse af hvordan rådet styrker og synliggører det klassiske
område - herunder hvordan den klassiske musik med både professionelle og
upcomming-musikere kan præsenteres i nye rammer, som også tiltrækker et ungt
publikum
Der arbejdes videre med idéen om at etablere en klassisk scene i Café Aromas nye
lokaler.
- orientering af kortlægningen vedr. hvor mange ensembler/orkestre/musikere, der
er i området - som kan/vil optræde for et publikum - både professionelle og
amatører
Har/får rådets medlemmer kendskab til lokale ensembler/orkestre/musikere
indsamles oplysninger om:
1. Navn på musiker, alder, instrument, tlf.nr. mailadr., og evt. hvilket
orkester man er medlem af.
2. Navn på orkester/ensemble, antal medlemmer, aldersgruppe, genre,
kontaktperson, tlf.nr., mailadr.
Oplysningerne indleveres til Michael Schlamovitz, som står for registreringen.
6. Svendborg Festdage 2010
- orientering om festdageprogrammet
Palle Rhode orienterede om programindhold. Festdagene løber i år fra d. 31. juli
- 8. august.
7. Fastlæggelse af mødedatoer for efteråret 2010
- forslag til møder: 9/9, 30/9 (det årlige debatmøde), 21/10, 18/11, 9/12
Mødedatoerne for efteråret blev fastsat til: Torsdage d. 9/9, 30/9 (det årlige
debatmøde), 28/10, 18/11, 9/12. Alle dage kl. 16.00.
8. Evt.
Palle Rhode orienterede om kulturbutik i Borgerforeningen
Kirsten Nedergaard overtager Lene Dalums plads i Musikskolens bestyrelse.
På rådets vegne
Pia Blohm
 |