Svendborg Musikråd

Klik her for at hente Svendborgs Musikvejviser i pdf-format

shadow shadow

Referat - maj 2010

Torsdag d. 27. maj 2010 kl. 16.00
Rådhuset, udvalgsværelse 3, 1. sal (borgmestergangen)

Fraværende: Michael Schlamovitz, Marie Wärme, Erik Jacobsen, Palle Rhode. Morten S. Pedersen deltog i mødet fra kl. 17.00.
Fremmødte suppleanter: Mette Pilegaard.

DAGSORDEN

1. Godkendelse af referat
Referatet blev godkendt.

2. Post og meddelelser

• Kultur- og Fritidsafdelingen v/ Birgitte Skriver
Afbud fra Birgitte Skriver.

• Formand
Orienterede om det færdige Slå Ørerne Ud-program 2010, som er klar til at gå i trykken.

• Rådsmedlemmer
Intet.

3. Orientering fra kassereren
- budgetkontrol
Udsat til næste møde.

4. Behandling af indkomne ansøgninger

- Hilda Sehested Komiteen v/ Syssen Kappel ansøger om en underskudsgaranti på kr. 7.500 til udgifter i forbindelse med afholdelse af en sommerkoncert på Broholm Gods søndag d. 4. juli med Eskær Trioen, som bl.a. vil spille værker af den lokale komponist Hilda Sehested (1858-1936 - født og opvokset på Broholm Gods). Koncerterne er blevet en fast tradition, og komiteen påpeger, at det er vigtigt med økonomisk opbakning, så koncerterne fortsat kan have en høj kunstnerisk kvalitet.
Ansøgningen blev imødekommet med et tilskud på kr. 7.000.

- Den lokale duo Røboe & Kaae v/ Per Røboe ansøger om et tilskud på kr. 1.742 fra Koncerthonorar-ordningen i forbindelse med en koncert på Strandlyst lørdag d. 24. april.
Ansøgningen blev imødekommet.

- Det lokale band Dyr Drift v/ Jonas Hellerstedt ansøger om et tilskud på kr. 2.194 fra Koncerthonorar-ordningen i forbindelse med en koncert for børn på Gimle i Roskilde søndag d. 9. maj.
Ansøgningen blev imødekommet.

- Svendborg Håndboldklub v/ John Jensen ansøger om en underskudsgaranti på kr. 10.000 til udgifter i forbindelse med afholdelse af et musikarrangement med 3 lokale orkestre Oy, Den Syngende Kok og Rocket In My Pocket på Havnepladsen i Svendborg lørdag d. 31. juli .
Afslag, idet rådet finder budgettet skruet urealistisk op vedr. honorarudgifter og entréindtægter. Musikrådet ser positivt på projektet, hvorfor ansøger er velkommen til at fremsende en ny ansøgning med et revideret budget.

- Den lokale guitarist og sangskriver/komponist Jan Schønemann ansøger om et tilskud på kr. 5.000 til udgifter i forbindelse med en CD-udgivelse. Sidste år udgav Jan Schønemann CD'en ”Da Blues Kom Til Byen”, og det nye album er en opfølger på denne. Indspilningerne skal foregå i Ollerup Efterskoles Studie i samarbejde med bandet Blue Holger D, som består af Pete Gunner, Jens Holgersen, Freddy Caspersen, Christian Søgaard, Anders Ringgård, Agnar Ellebye og Jesper Vognsgård.
Ansøgningen blev imødekommet.

- Den lokale trio Cocossa v/ Anders Ringgaard ansøger om et tilskud på kr. 5.000 til udgifter i forbindelse med en CD-udgivelse for børn, som skal indeholde historien om dansemyggen Elmer med tilhørende 10 sange, skrevet af Anders Ringgaard. CD'en skal indspilles i Mexica studiet i Odense og i Ollerup Efterskoles Studie. Cocossa har spillet adskillige koncerter for børn, og der er flere på vej til efteråret - ligesom trioen vil forsøge at blive optaget i Levende Musik I Skolens koncertprogram for 2011. Cocossa består af Anders Ringgaard, Christina Munk Andersen og Morten Nordal
Ansøgningen blev imødekommet.

5. Rådets indsatsområde for 2010
- en fortsat drøftelse af hvordan rådet styrker og synliggører det klassiske område - herunder hvordan den klassiske musik med både professionelle og upcomming-musikere kan præsenteres i nye rammer, som også tiltrækker et ungt publikum
Formanden har luftet idéen vedr. etablering af en klassisk scene i Svendborg for Stig Wolff fra Café A'Roma, som umiddelbart er positiv overfor forslaget om at stå for nogle klassiske koncerter i caféens nye store lokaler i Korsgade. Lokalerne tages i brug i august/september, så der er evt. mulighed for
at starte op med et par arrangementer til efteråret, såfremt der er opbakning fra
Café A'Romas øvrige personale. Der arbejdes videre med idéen.

- orientering af kortlægningen vedr. hvor mange ensembler/orkestre/musikere, der er i området - som kan/vil optræde for et publikum - både professionelle og amatører
Udsat.

6. Evt.
Næste møde: Torsdag d. 17. juni kl. 16.00.

På rådets vegne
Pia Blohm

horizontal bar

Svendborg Musikråd ForsidenHvem er vi?VedtægterTilskudAnsøgningsskemaerMedlemmerLinks

Design: www.rtbwizards.com