Svendborg Musikråd

Klik her for at hente Svendborgs Musikvejviser i pdf-format

shadow shadow

Referat - november 2010

Torsdag d. 18. november 2010 kl. 16.00
Gæstekantinen

Fraværende: Morten S. Pedersen, Erik Jakobsen, Michael Schlamovitz.
Fremmødte suppleanter: Mette Pilegaard.

DAGSORDEN

1. Godkendelse af referat
Referatet blev godkendt

2. Post og meddelelser

• Kultur- og Fritidsafdelingen v/ Birgitte Skriver
- Orienterede om den netop vellykkede afholdte koncert i SG Hallen for 1100 børn
(1.- 3. klasse) fra Sydfynske skoler med Odense Symfoniorkester og stomptrion Trash.

- Lørdag d. 4. december kl. 11.00 åbner Svendborg Kommune "Kulturtorvet", som har skiftet navn fra Kulturbutikken, på 1. sal i Borgerforeningen. Kl. 13.00 samme dag spiller Svendborg Stadsensemble en frokostkoncert i Guldsalen.
Kulturtorvet bliver stedet, hvor borgerne kan mødes og reklamere for aktiviteter og arrangementer. Her kan man få sig en snak om, hvad der aktuelt rører sig i byens kulturliv og blive guidet af personale fra Kultur- og Fritidsafdelingen samt eventkoordinator Palle Rhode, som
får kontor på torvet.

- Årets Nytårskurv, hvor alle er velkomne, afholdes lørdag d. 8. januar kl. 11.00 i Byrådssalen med underholdning ved bl.a. Svendborg Stadsensemble.

- Kulturelt Samråd fortsætter samarbejdet med det nye kulturmagasin
Mit Svendborg, således Kulturkalenderen også fremover vil være at finde
inde i bladet - lige til at rive ud ...

• Formand
Intet.

• Rådsmedlemmer
Palle Rhode orienterede om tidspunkt og tema for Svendborg Festdage 2011, som er 3. - 7. august og KÆRLIGHED.

3. Orientering fra kassereren
- budgetkontrol
Udsat til næste møde.

4. Behandling af indkomne ansøgninger

- Den lokale kor Harmony v/ Hanne R. Møller ansøger om en underskudsgaranti på kr. 4.350 til udgifter i forbindelse med afholdelse af en korkoncert i Borgerforeningen søndag d. 10. oktober. Koncerten er afslutningen på en workshop for inviterede kor med korleder og musiker Line Groth samt dirigent Peter Hartvig som undervisere.
Ansøgningen blev imødekommet med en underskudsgaranti på kr. 3.500

- Kulturhuset Harmonien v/ Axel Bang ansøger om et tilskud på kr. 5.000 til udgifter i forbindelse med en åbning/opstart af husets nye tiltag Kaffebaren-Det Musiske Væksthus, som skal være et mødested for alle - men især for husets udøvende musikere og kulturdynamoer, til byens kulturaktører samt studerende. Kaffebaren, der rummer et serveringskøkken og en lille intimscene, vil løbende byde på arrangementer/koncerter. Mødestedet er indrettet i en del af Harmoniens lokaler, der vender ud mod Møllergade, og åbningstiderne er mandag - fredag fra kl. 14.00 - 19.00.
Ansøgningen blev imødekommet med et tilskud på kr. 4.000.

- Det lokale orkester Summertime v/ Anders Ringgaard ansøger om et tilskud på kr. 3.484 svarende til to tariffer fra Koncerthonorar-ordningen i forbindelse med en koncert/streetparade i Haarby søndag d. 12. december, arrangeret af Fynske Medier og Haarby Handelsstandsforening.
Ansøgningen blev imødekommet.

5. Tilskud fra den 4 årige overgangordning 2007-2010
- orientering og drøftelse om den økonomiske situation fra 2011 for en række kulturinstitutioner/foreninger i Svendborg
Birgitte Skriver orienterede om situationen, som betyder at Giant Steps og Klovnefestivalen er sikret støtte i 2011 fra Den Fynske Kulturaftale. Hvad der
herefter skal ske, er der ikke taget endelig beslutning om. Dog er man enig i Kulturregion Fyn om, at der skal arbejdes med mulighed for at nedtrappe tilskuddene i den kommende 4-årige periode. Nedtrapningen skal være med til at tilskynde tilskudsmodtagere til at søge anden finansiering frem mod 2015, hvor tilskud fra Kulturregion Fyn ophører.
De øvrige foreninger på listen heriblandt Rytmisk Råstof, Svendborg Kammermusikforening og Lille Sydfynsk Orgelfestival vil Svendborg Kommune
støtte i 2011. Hvad der herefter skal ske, har kommunen ikke taget stilling til.
Svendborg Musikråd vil anbefale Udv. for Kultur & Plan, at der arbejdes på at støtte ovenstående foreninger/aktører i årene frem bl.a. ved at påvirke Kulturregion Fyn, idet der er tale om særdeles fine kulturelle aktiviteter, der er med til brande Svendborg. Det er netop de mindre lokale kulturarrangementer, som gør byen attraktiv . Undersøgelser viser, at det er udfoldelsesmuligheder i hverdagen frem for store enkeltbegivenheder, som er afgørende for bosættelse. Og det er desuden værd at bemærke, at nedlægger man først gode "sunde" traditioner, er de svære at bygge op igen.

6. Projekt Slå Ørerne Ud 2010
- orientering om deltagerantal samt hvilke klasser og skoler, der deltog ved årets koncerter
Der har været i alt 1.287 elever til koncert fordelt på 0. - 10. klasse og 14 skoler.

7. Rådets indsatsområde for 2010/2011
- en fortsat drøftelse af hvordan rådet styrker og synliggører det klassiske område - herunder hvordan den klassiske musik med både professionelle og upcomming-musikere kan præsenteres i nye rammer, som også tiltrækker et ungt publikum
- koncerter på Café A'roma
Café A'roma har desværre måtte melde fra til at stå for arrangementer i aftentimerne p.gr.a. manglende personaleressourcer. Der arbejdes nu på, at den klassiske scene kan etableres i caféens åbningstid og i forbindelse med de øvrige musikarrangementer fredag eftermiddag fra kl. 15 -17.

8. Øvrige Indsatsområder for 2011
- drøftelse af:

• PRstrategi vedr. unge ansøgere
Da Musikrådet kun sjældent modtager ansøgninger fra de helt unge, ønsker rådet at sætte ind med en ekstra PR-indats for at få fat i denne gruppe bl.a. ved at gøre opmærksom på hjemmeside og flyer, at Svendborg Musikråd også støtter UNGE bands og arrangører.
Der er foreløbigt sat tyk streg under de unge på rådets hjemmeside og i et indlæg i kulturmagasinet Mit Svendborg for december, skrevet af formanden. Flere gode idéer efterlyses. Drøftelserne fortsætter.

• Stadsensembleordningens fremtid
Musikrådet vil på baggrund af besparelserne (ordningen er blevet beskåret med 50% fra 2011) på stadsensemble-ordningen tage ordningen op til diskussion: Er det muligt med en halvering af det årlige tilskud at fortsætte ordningen fra 2012 og evt. hvordan ?
Der var røster fremme om at nedlægge ordningen med så få midler til rådighed. Drøftelserne fortsætter.

• Synliggørelse af musiklivet i indvandremiljøet
Musikrådet vil undersøge, om der blandt indvandrerne i Svendborg
eksisterer udøvende musikere/orkestre. Musikrådet vil i den forbindelse tage kontakt til det lokale integrationsråd, og for at synliggøre et evt. musikmiljø vil Musikrådet foreslå integrationsrådet at arrangere en udendørs festlighed med indlagt levende musik i forbindelse med afslutningen på ramadanen og med støtte fra Musikrådet.
Formanden tager kontakt til Jens Christian Horn fra Integrationsrådet.
Drøftelserne fortsætter.

9. Evt.
Intet.

På rådets vegne
Pia Blohm

horizontal bar

Svendborg Musikråd ForsidenHvem er vi?VedtægterTilskudAnsøgningsskemaerMedlemmerLinks

Design: www.rtbwizards.com