Svendborg Musikråd

Klik her for at hente Svendborgs Musikvejviser i pdf-format

shadow shadow

Referat - september 2010

Torsdag d. 9. september 2010 kl. 16.00
Rådhuset, udvalgsværelse 2, 1. sal (borgmestergangen)

Fraværende: Palle Rhode, Erik Jakobsen.
Fremmødte suppleanter: Mette Pilegaard

DAGSORDEN

1. Godkendelse af referat
Referatet blev godkendt.

2. Post og meddelelser

• Kultur- og Fritidsafdelingen v/ Birgitte Skriver
Orienterede om:
- den nye kulturaftale fra 2010 - 2014, som Kulturregion Fyn er ved at forhandle på plads. Birgitte Skriver fremsender yderligere orienterende materiale til musikrådsmedlemmerne, når det er klart til offentliggørelse.

- Sparekassens kulturpris på i alt kr.450.000, der er blevet fordelt på 20 meget forskellige projekter.

- et nyt magasin, der udkommer som et forsøg okt. nov. og dec. i et oplag på 8.000. Bag det reklamefinansierede blad står Radio Diablo og Mit Svendborg (www.mitsvendborg.dk), og stofområderne bliver kultur, erhverv, handel og gastronomi. Derudover vil Kulturkalenderen indgå som udtræk.
Marie Wärme skriver et indlæg til magasinet i okt. om Svendborg Stadsensemble.

• Formand
Orienterede om Slå Ørerne Ud-koncerterne, der starter mandag d. 20. sept.

• Rådsmedlemmer
Marie Värme orienterede om status på tilmeldinger til Slå Ørerne Ud-koncerterne. Godt 1.400 elever er indtil videre tilmeldt.

3. Orientering fra kassereren
- budgetkontrol
Budgetkontrol blev taget til efterretning.

4. Behandling af indkomne ansøgninger

- Det lokale orkester OY v/ Jens Søgaard ansøger om et tilskud på kr. 3.440 fra Koncerthonorar-ordningen i forbindelse med en koncert på Strandlyst
lørdag d. 21. august.
Ansøgningen blev imødekommet.

- Foreningen Hesselager Sport og Kultur v/ Michael Jørgensen ansøger om en underskudsgaranti på kr. 2.250 til udgifter i forbindelse med afholdelse af en koncert med Nordfyns Percussion torsdag d. 7. oktober på Hesselager Hotel. Hesselager Sport og Kultur er en nystartet forening, hvis formål er: "at skabe det gode og sunde børne- og voksenliv på et grønt og miljøbevidst grundlag, hvor aktiviteter skaber livskvalitet og vækst for alle i lokalområdet. Dette formål skal bl.a. opfyldes gennem gode og brede appellerende koncertarrangementer, og denne koncert er således den første i rækken".
Ansøgningen blev imødekommet.

5. Rådets indsatsområde for 2010
- en fortsat drøftelse af hvordan rådet styrker og synliggører det klassiske område - herunder hvordan den klassiske musik med både professionelle og upcomming-musikere kan præsenteres i nye rammer, som også tiltrækker et ungt publikum
- Café A'roma er fortsat interesseret i at etablere en klassisk scene herunder planlægge og arrangere koncerterne - men først fra det nye år. Caféen har i øjeblikket travlt med flytning og indretning af nye lokaler i Korsgade. Formanden og Stig Wolff fra Café A'roma mødes medio oktober for at drøfte form, indhold og økonomi.
På Musikrådets debatmøde torsdag d. 30. september aftales, hvor stort et beløb
rådet vil afsætte til projektet/koncerterne.

- orientering af kortlægningen vedr. hvor mange ensembler/orkestre/musikere, der er i området - som kan/vil optræde for et publikum - både professionelle og amatører
Michael Schlamovitz er godt i gang med at udarbejde en liste over navne på lokale udøvende klassiske ensembler.

6. Uddeling af kulturpriser I Svendborg Kommune
- drøftelse og kommentarer til Kulturteamets oplæg/forslag
Musikrådet kunne tilslutte sig oplægget, der falder fint i tråd med de tanker, rådet selv har gjort sig.

7. De Frie Kulturmidler/Kulturaktivitetspuljen/Rådighedspuljen
- drøftelse og kommentarer til Kulturteamets oplæg/forslag til præcisering af puljen
(formål, generelle krav, kriterier, ansøgningsprocedure)
Musikrådet kunne tilslutte sig oplægget. Dog var der under afsnittet " Der Ydes Normalt Ikke Tilskud Til" forslag til flg. tilføjelse: Aktiviteter der har fået bevilget tilskud fra anden kommunal forvaltning.

8. Målsætninger/budget for 2011
- planlægningen af debatmødet torsdag d. 30. september, hvor rådet skal drøfte og fastlægge målsætninger og budget for 2011 i forbindelse med udarbejdelse af rådets årsrapport 2010:
• Tilskudsordninger/puljer
• Aktiviteter/arrangemente
• Indsatsområder
• Budget
Ovenstående punkter drøftes på debatmødet torsdag d. 30. september. Rådets medlemmer opfordres til at komme med idéer og forslag ...

9. Kulturbutikken i Borgerforeningen
- orientering om butikkens formål
Eventkoordinator og koordinator for Svendborg Festdage Palle Rhode får sæde i butikken. Herudover er der lagt op til, at butikken udover diverse informationsmateriale skal kunne rumme forskellige kulturaktiviteter/arrangementer. I øjeblikket er butikken bemandet med personale fra Kultur- og Fritidsafd. mandag - torsdag kl. 13 - 15.

- idéer og forslag til hvordan butikken synliggøres
Kultur- og Fritidsafdelingen har besluttet at inddrage borgere, foreninger, kulturinstitutioner og de forskellige kommunale sektorer i udvikling af Kulturbutikkens rammer og funktioner. Der vil blive indkaldt til møde fredag d. 24. sept. kl. 11- 14. Musikrådet inviteres med.
Formanden deltager i mødet.

10. Spil Dansk Dagen 2010
- orientering om Spil Dansk Kommune Pakken
Formanden orienterede om Spil Dansk Kommune Pakken, som tilbydes de kommuner, som vil indgå aktivt i Spil Dansk Dagen torsdag d. 28. okt.
Det blev besluttet at Musikrådet takker nej til at involvere sig, idet
planlægningsperioden fra nu og frem til d. 28. okt. er al for kort til at kunne levere et tilfredsstillende resultat.

11. Svendborg Festdage 2010
- evaluering af festdagene
Udsat til næste ordinært møde.

12. Evt.
Næste gang Musikrådet samles er til debatmødet torsdag d. 30. sept. kl. 16.00.

På rådets vegne
Pia Blohm

horizontal bar

Svendborg Musikråd ForsidenHvem er vi?VedtægterTilskudAnsøgningsskemaerMedlemmerLinks

Design: www.rtbwizards.com