Svendborg Musikråd

Klik her for at hente Svendborgs Musikvejviser i pdf-format

shadow shadow

Referat - februar 2011

Torsdag d. 17. februar 2011 kl. 16.00
Grupperum 2 (ved siden af kantinen)

Fraværende: Palle Rhode, Michael Schlamovitz, Jørgen Klausen, Erik Jakobsen.
Fremmødte suppleanter: Mette Pilegård.

DAGSORDEN

1. Godkendelse af referat
Referatet blev godkendt.

2. Post og meddelelser

• Kultur- og Fritidsafdelingen v/ Birgitte Skriver
Afbud fra Birgitte Skriver.

• Formand
På opfordring af kommunens Kulturteam v/ Peter Larsen og Birgitte Skriver har der været afholdt et forberedende møde vedr. fællesmødet for byens spillesteder og musikarrangører. Til stede foruden Peter Larsen og Birgitte Skriver var eventkoordinator Palle Rhode, Henning Harder fra Harmonien og Musikrådets formand Pia Blohm. Fællesmødet, hvor Kultur & Fritidsafd. og Musikrådet ønsker at lægge op til debat om behovet for samarbejde spillestederne i mellem, og hvordan et evt. samarbejde skal se ud, afholdes mandag d. 11. april kl. 19.00 i Harmonien.

• Rådsmedlemmer
Mette Pilegård orienterede om de foreløbige planer for Svendborg Festdage, der i år strækker sig fra onsdag d. 3. august - søndag d. 7. august. Temaet er KÆRLIGHED, og rådets medlemmer er velkomne med spændende ideer/forslag til programmet.

3. Årsrapport 2010
- gennemgang af rapporten
Årsrapportens form og indhold blev rost.

4. Orientering fra kassereren
Udsat til næste møde.

5. Behandling af indkomne ansøgninger
- Interesseforeningen Opera På Fyn v/ Carsten Andersen og Inga Britt Olsen ansøger om et tilskud på kr. 5.500 til udgifter i forbindelse med en afholdelse af en koncert til efteråret i Svendborg med et hold unge sangere fra Det Fynske Musikkonservatorium under ledelse af operasanger Lars Waage. Arrangementet, der er rettet mod det unge publikum fra kommunens skoler og uddannelsesinstitutioner, skal indeholde et mangfoldigt klassisk vokalprogram fra operaens verden samt information om, hvad der foregår bag scenekanten og under uddannelsesforløbet. Det nøjagtige tidspunkt og sted for koncerten er endnu ikke fastsat.
Ansøgningen blev imødekommet med en underskudsdækning på kr. 5.500.

Det lokale orkester Sixten Sparre v/ Jacob Bøgh ansøger om et tilskud på kr. 5.000 til udgifter i forbindelse med en CD-udgivelse. Bandet, der består af 6 unge ihærdige musikere, har eksisteret et par år, men har allerede spillet flere succesfulde koncerter. CD'en vil indeholde bandets egne rockkompositioner/sange.
Ansøgningen blev imødekommet.

- Det lokale orkester Kammerjazzen v/ Brian Nielsen ansøger om et tilskud på kr. 3.484 svarende til to tariffer fra Koncerthonorar-ordningen i forbindelse med en koncert i Fredens Kirke søndag d. 10. april.
Ansøgningen blev imødekommet.

6. Indsatsområder for 2011
- drøftelse af:
PRstrategi vedr. unge ansøgere
• Da Musikrådet kun sjældent modtager ansøgninger fra de helt unge, ønsker rådet at sætte ind med en ekstra PR-indats for at få fat i denne gruppe bl.a. ved at gøre opmærksom på hjemmeside og flyer, at Svendborg Musikråd også støtter UNGE bands og arrangører.
Rådsmedlemmerne opfordres til at udvide medlemskredsen på Facebook. Musikrådet har dags dato 12 medlemmer/venner.

Stadsensembleordningens fremtid
• Musikrådet vil på baggrund af besparelserne på stadsensemble-ordningen tage ordningen op til diskussion: Er det muligt med en halvering af det årlige tilskud (fra kr. 100.000 til kr.50.000) at fortsætte ordningen fra 2012 og i så fald hvordan ?
Alle var enige i at et årligt tilskud på kr. 50.000 er for få midler til at drive den nuværende ordning. Der var forslag om, at det igangværende ensemble fortsætter endnu en periode (2012-2014). Herved vil man kunne spare nogle ressourcer i forbindelse med hele opstartsperioden, både arbejds- og udgiftsmæssigt.
Drøftelserne fortsætter på næste møde.

7. Musikrådets Repræsentantskabsmøde d. 27. april
- foreløbig planlægning af mødet
Der var enighed om at afholde et helt ordinært repræsentantskabsmøde i lighed med sidste år. Der var forslag om, at gøre reklame for Musikrådet og fortælle om arbejdet i Svendborg Musikråd ved et af Kultorvets torsdagsarrangementer - f.eks. i forbindelse med rådets næste møde torsdag d. 24. marts. Formanden tager kontakt til Kulturtovert/Birgitte Skriver for at lufte idéen.
Rådsmedlemmerne opfordres til at finde kandidater, som vil lade sig opstille til
Svendborg Musikråd.
Den endelig plan for repræsentantskabsmødet fastlægges på næste møde,.

8. Mødedag
- drøftelse af flytning af den faste mødedag TORSDAG
Den nuværende mødedag fastholdes.

9. Evt.
Intet.

På rådets vegne
Pia Blohm
 

horizontal bar

Svendborg Musikråd ForsidenHvem er vi?VedtægterTilskudAnsøgningsskemaerMedlemmerLinks

Design: www.rtbwizards.com