Svendborg Musikråd

Klik her for at hente Svendborgs Musikvejviser i pdf-format

shadow shadow

Referat - juni 2011

Torsdag d. 16. juni 2011 kl. 16.00
Rådhuset, kantinen/gæstekantinen

Fraværende: Morten S. Pedersen.
Fremmødte suppleanter: Mette Pilegård, Kirsten Nedergaard.

DAGSORDEN

1. Godkendelse af referat
Referatet blev godkendt.

2. Post og meddelelser

• Kultur- og Fritidsafdelingen v/ Birgitte Skriver
Afbud fra Birgitte Skriver.

• Formand
Alle rådets medlemmer er velkommen til at overvære Slå Ørerne Ud-koncerterne til efteråret i Musikkens Hus.

Birgitte Skriver har opfordret Musikrådet til at drøfte muligheden for at lægge billet ind på at blive Spil Dansk Kommune 2011 og i den forbindelse påtage sig rollen som koordinator for Spil Dansk Dagens lokale aktiviteter.
Rådet har gennemlæst de mange krav, der stilles for at blive Spil Dansk Kommune og finder, at perioden fra efter sommerferien og frem til Spil Dansk Dagen d. 27. oktober er for kort tid til at opfylde kravene, bl.a. nedsættelse af en styregruppe m.v.
Musikrådet vil på næste møde drøfte muligheden i forhold til 2012.

Formanden orienterede kort om arrangementet på Johannes Larsen Museet d. 30. maj, hvor en ny fynsk Kulturaftale (2011 - 2014) blev underskrevet. Se aftalen her:
http://www.kulturregionfyn.dk/~/media/kulturregionfyn/Kulturaftalen/Kulturaftalen.ashx

Rådsmedlemmer
Intet.

3. Orientering fra kassereren
- budgetkontrol
Budgetkontrol blev taget til efterretning.

4. Behandling af indkomne ansøgninger

- Egense- Rantzausminde beboerforening v/ Susanne Riber ansøger om en underskudsgaranti på kr. 4.980 til udgifter i forbindelse med en koncert med Erik Grib fredag d. 30. september i Egense Forsamlingshus.
Ansøgningen blev imødekommet med en underskudsgaranti på kr. 1.787.

- Den lokale trio Gypsy Tripsy v/ Jan Bruun ansøger om et tilskud på kr. 2.679,75 svarende til 1½ tarif fra Koncerthonorar-ordningen i forbindelse med en koncert på spillestedet Gyngen i Århus fredag d. 16. september.
Ansøgningen blev imødekommet.

Den lokale rytmiske vokalgruppe Svendborg AllStars v/ dirigent/leder Carsten Borbye Nielsen ansøger en underskudsgaranti på kr. 7.471 til udgifter i forbindelse med afholdelse af en koncert på Den Frie Lærerskole torsdag d. 9. juni. Vokalgruppen består af 17 medlemmer og har eget tilknyttet orkester på 4 medlemmer.
Ansøgningen blev imødekommet med en underskudsgaranti på kr. 3.574.

- SAK Kunstforening v/ Helle Wisbech ansøger om en underskudsgaranti på kr. 7.500 til udgifter i forbindelse med afholdelse af en klassisk koncert i Kulturhus Borgerforeningen tirsdag d. 27. september med den islandske violinist Hlif Sigurjonsdottir og den danske pianist Ole Kiilerich. Koncerten er et led i et større kulturarrangement i Svendborg til efteråret om Island, hvor bl.a. udstillingen "Islandske modernister og Kai Nielsen" fra d. 10. september - 23. oktober indgår. Udstillingen indeholder bl.a. værker af violinistens far - den islandsk skulptør Sigurjon Olafsson (1908-1982).
Ansøgningen blev imødekommet med en underskudsgaranti på kr. 5.000.

5. Forretningsorden
- en endelig godkendelse af rådets forretningsorden
Inger Allan udarbejder forslag til ændringer af forretningsordenen, som fremlægges på næste møde.

6. Musikrådets hjemmeside
- drøftelse om hjemmesiden skal moderniseres, som webmaster Allan Bojsen foreslår
Musikrådet stiller sig positiv overfor en modernisering af hjemmesiden. Michael Schlamovitz og Allan Bojsen arbejder videre med opgaven.

7. Retningslinjer for tildeling af tilskud
- drøftelse af retningslinjer/uskrevne regler (se vedhægtet bilag)
Det blev besluttet at synliggøre rådets uskrevne regler og få dem lagt ud på hjemmesiden.

8. Svendborg Festdage 2011
- orientering om festdageprogrammet
Palle Rhode orienterede om det fyldige og mangfoldige festdageprogram.

9. Rådets indsatsområder for 2011

• Nye koncertrammer for den klassiske musik
Musikrådet ønsker at styrke og synliggøre det klassiske område - herunder hvordan den klassiske musik med både professionelle og upcomming-musikere kan præsenteres i nye rammer, som også tiltrækker et ungt publikum.
- orientering om "Det' Klassisk" på Café Aroma til efteråret.
Formanden orienterede kort om projekt Det' Klassisk. Den første koncert med efterfølgende åben scene finder sted på Café Aroma fredag d. 16. september kl. 14.30. Musikrådet opfordres til at overvære arrangementet.

• Synliggørelse af musiklivet i indvandremiljøet
Musikrådet vil undersøge, om der blandt indvandrerne i Svendborg
eksisterer udøvende musikere/orkestre. Musikrådet vil i den forbindelse tage kontakt til det lokale integrationsråd, og for at synliggøre et evt. musikmiljø vil Musikrådet foreslå integrationsrådet at arrangere en udendørs festlighed med indlagt levende musik i forbindelse med afslutningen på ramadanen og med støtte fra Musikrådet.
- orientering om Integrationsrådets arbejde med ovenstående.
Integrationsrådet har besluttet at arrangere en "Barnets Dag" d. 23. april 2012, hvor man bl.a. vil præsentere musikere/orkestre fra de forskellige etniske grupper.

• PRstrategi vedr. unge ansøgere
Da Musikrådet kun sjældent modtager ansøgninger fra de helt unge, ønsker rådet at sætte ind med en ekstra PR-indats for at få fat i denne gruppe bl.a. ved at gøre opmærksom på hjemmeside og flyer, at Svendborg Musikråd også støtter UNGE bands og arrangører.
- orientering om foreløbige tiltag
Formanden orienterede om de foreløbige tiltag.
Der fremkom flere andre ideer. Bl.a. forslag om en ungdomspulje, og at Musikrådet indgår som samarbejdspartner i Live Challenge 2012 - en konkurrence vedr. rytmisk musik for vækstlaget på Sydfyn, arrangeret af Skolerne i Oure Sport & Performance, Event Sydfyn og Kulturhus Borgerforeningen. Drøftelserne fortsætter på næste møde.
Rådsmedlemmerne opfordres til at rundsende gode ideer.

10. Fastlæggelse af mødedatoer for efteråret 2011
- forslag til møder og mødetidspunkt: 15/9, 6/10 (det årlige debatmøde), 27/10, 24/11, 15/12 kl. 16.00
Datoerne blev godkendt.

11. Evt.
Jan Aaskov orienterede om Svendborgs nye musikforening Blues'n' Roots, der på skift vil afvikle koncerter på Strandlyst og i Kulturhus Borgerforeningen den første onsdag i hver måned. Derudover ønsker foreningen at præsentere en årlig festival. Bestyrelsen består bl.a. Peter Stæhr fra Strandlyst og Jan Aaskov.

På rådets vegne Pia Blohm
horizontal bar

Svendborg Musikråd ForsidenHvem er vi?VedtægterTilskudAnsøgningsskemaerMedlemmerLinks

Design: www.rtbwizards.com