Referat - september 2011
Torsdag d. 15. september 2011 kl. 16.00
Rådhuset, kantinen/gæstekantinen
Fraværende: Palle Rhode, Morten S Pedersen.
Fremmødte suppleanter: Kirsten Nedergaard, Erik Jakobsen.
DAGSORDEN
1. Godkendelse af referat
Referatet blev godkendt.
2. Post og meddelelser
• Kultur- og Fritidsafdelingen v/ Birgitte Skriver
Orienterede om Islandske Dage i Svendborg, hvor der i september og oktober
sættes spot på Island med udstillinger, foredrag og koncerter på SAK, Svendborg
Bibliotek samt i Borgerforeningen.
• Formand
Orienterede om:
- Lederen af Svendborg Musikskole Jens Pedersens 25 års jubilæum, hvor
Musikrådet deltog med en gave.
- Musikrådets nye initiativ Det' Klassisk som har premiere fredag d. 16.
september på Café Aroma.
- Skolekoncerterne Slå Ørerne Ud der starter mandag d. 19. september.
Koncerterne har haft stor bevågenhed og mange tilmeldinger.
Rådsmedlemmer
Marie Värme orienterede om antal tilmeldinger til Slå Ørerne Ud: I alt 1.415
skoleelever. For første gang deltager Oure Friskole, Hesselager Skole og
Egebjerg Friskole.
3. Orientering fra kassereren
- budgetkontrol
Budgetkontrol blev taget til efterretning.
4. Behandling af indkomne ansøgninger
- Den rytmiske vokalgruppen Kvint v/ Carsten Borbye Nielsen ansøger om et
tilskud på kr. 5.000 til udgifter i forbindelse med en CD-produktion. Gruppen
har eksisteret i 8 år og sangmaterialet er fortrinsvis egne arrangementer og for
en stor del også egne kompositioner.
Ansøgningen blev imødekommet.
- Det lokale band The Authentics v/ Pete Gunner ansøger om et tilskud på kr.
3.574 svarende til 2 tariffer fra Koncerthonorar-ordningen i forbindelse med en
koncert på Strandlyst fredag d. 16. september.
Ansøgningen blev imødekommet.
- Den lokale guitarist Jan Schønemann ansøger om et tilskud på kr. 3.574 til
dækning af udgifter i forbindelse med afholdelse af musikarrangementet Funday
Sunday - Brisen fra Halvfjerdserne i Borgerforeningen søndag eftermiddag d. 28.
august. Ved koncerten medvirker to fynske orkestre RockSpot og Connection med
bl.a. Jan Schønemann og gæstemusikerne Hanne Lynge og Jesper Vognsgård.
Eftermiddagens program byder på et blandet program, hvor Rockspot spiller
hovedparten af koncerten med kendte kopinumre, og Connection deltager med
originale kompositioner.
Ansøgningen blev imødekommet med en underskudsgaranti på kr. 3.574.
- Vor Frues Kantori v/ Povl Chr. Balslev ansøger om et tilskud på kr. 5.000 til
udgifter i forbindelse med en CD-produktion. CD'en vil indeholde helt nye værker
af Povl Chr. Balslev, Niels La Cour og Ola Gjeilo. Korværker og arrangementer,
der aldrig før har været indspillet. Kantoriet, der blev stiftet i 2002, består
af 16 rutinerede sangere, som dyrker såvel gamle klassiske kendinge som
nyskabende a cappella-arrangementer og moderne rytmiske korværker, kirkelige som
verdslige.
Ansøgningen blev imødekommet.
5. Forretningsorden
- godkendelse af rådets forretningsorden (se vedhæftede udkast udarbejdet af
Inger Allan)
Udkastet til forretningsordenen blev vedtaget med et par enkle rettelser (se den
tilrettede forretningsorden, som er vedhæftet).
6. Uddeling af Kulturpriser i 2011
- drøftelse af kandidatemner til kommunens to priser Kulturprisen og
Ungdomstalentprisen (læs om priserne i vedhæftede annonce).
Der fremkom en række forslag til kandidater. Forslagene med begrundelser
fremsendes til formanden senest onsdag d. 28. september, som videresender dem
inden fredag d. 30. september til Kultur og Fritid.
7. Målsætninger/budget for 2012
- planlægningen af debatmødet torsdag d. 6. oktober, hvor rådet skal drøfte og
fastlægge målsætninger og budget for 2012 i forbindelse med udarbejdelse af
rådets årsrapport 2011:
• Tilskudsordninger/puljer
• Aktiviteter/arrangementer
• Indsatsområder
• Budget
Ovenstående punkter drøftes på debatmødet torsdag d. 6. oktober
8. Rådets målsætninger/aktiviteter for 2011
• PRstrategi vedr. unge ansøgere
Da Musikrådet kun sjældent modtager ansøgninger fra de helt unge, ønsker rådet
at sætte ind med en ekstra PR-indsats for at få fat i denne gruppe bl.a. ved at
gøre opmærksom på hjemmeside og flyer, at Svendborg Musikråd også støtter UNGE
bands og arrangører.
- drøftelse af nye initiativer, bl.a. om rådet skal oprette en decideret
ungdomspulje samt indgå som partner i musikkonkurrencen ”Live Challenge 2012”
for unge musikere og bands under 20 år.
Udsættes til debatmødet torsdag d. 6. oktober. Vedr. musikkonkurrencen ”Live
Challenge 2012” fremsender Jan Aaskov inden debatmødet en projektbeskrivelse og
oplysninger om, hvor meget arbejde Musikrådet forpligter sig til ved evt. at
være med som samarbejdspartner.
• Opdatering af brochuren Svendborg Musikkens By
- nedsættelse af arbejdsgruppe
Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af Jørgen Steen Larsen, Sophus
Simonsen og Birgitte Skriver. Gruppen går nu i gang med at indhente oplysninger
fra relevante aktører inden for uddannelse, fritid og foreningslivet.
9. Honorarstøtteordningen
- drøftelse af ordningen set i lyset af at der nu er flere aktører foruden de
tre "gamle" musikforeninger Harmonien, Folk For Folk og Giant Steps, som ansøger
Svendborg Kommune om honorarstøtte for 2012
Formanden orienterede om en henvendelse fra Kultur og Fritid, hvor man beder
rådet om udtalelser på honorarstøtteansøgningerne for 2012. Der er i år kommet
to nye ansøgere i feltet, så der nu er fem musikforeninger, der ønsker tilskud:
Giant Steps, Rytmisk Råstof og Folk for Folk samt de to nye Borgerforeningen -
Kulturhus Svendborg og Blues´n Roots. Der ønskes en kvalitetsvurdering af
ansøgerne ift. Kunstrådets Musikudvalgs kriterier for tildeling af støtte
http://www.kunst.dk/statenskunstraad/soeg-tilskud/tilskud/honorarstoette-til-rytmiske-spillesteder-2009/
. Desuden ønskes en generel musikpolitisk vurdering ift. udvidelse af antal
honorarstøttede spillesteder i Svendborg. Udtalelserne skal fremsendes senest
fredag d. 23. september.
Det blev besluttet, at Musikrådet drøfter og vurderer ansøgningerne og
fremsender udtalelser til Kultur og Fritid. Jan Aaskov og Pia Blohm deltager
ikke i drøftelserne/vurderingerne.
10. Administration
- fastsættelse af udgifter til tlf./Internet
Udsat til næste ordinære møde.
11. Orientering om spillestedsnetværket
Formanden orienterede om netværket
12. Evt.
Intet. På rådets vegne Pia Blohm
REFERAT AF MUSIKRÅDSMØDE
torsdag d. 15. september 2011 kl. 16.00
Rådhuset, kantinen/gæstekantinen
Fraværende: Palle Rhode, Morten S Pedersen.
Fremmødte suppleanter: Kirsten Nedergaard, Erik Jakobsen.
TILLÆGSDAGSORDEN
1. Behandling af ansøgning
- Det lokale band Drivtømmer ved Henrik Baunkilde ansøger om et tilskud på kr.
5.000 til udgifter i forbindelse med en CD-produktion. Drivtømmer er et 3 år
gammelt orkester, der spiller egne kompositioner med sangeren og guitaristen Ole
Rolf Lassens samfundskritiske og kærlige tekster. Genremæssigt spænder bandets
repertoire fra det lyrisk viseagtige, over folk og pop til det mere rockprægede.
Ansøgningen blev imødekommet.
 |